Gå til Anne-Mettes blog

Besøg Anne-Mettes hjemmeside

ANNE-METTE BARFOD


Jeg er cand.polit. og journalist. Fra Københavns Universitet har jeg speciale i konkurrentanalyse og konkurrenceforhold. I mange år har jeg arbejdet som strategisk PR-, kommunikations- og brandingrådgiver. Mit fokus er på, hvad der gør dig, din virksomhed eller din organisation unik i dine interessenters øjne.


Gennem mange år har jeg specialiseret mig i at rådgive virksomheder i at kommunikere optimalt på tværs af køn. Min rådgivning tager udgangspunkt i global forskning samt i min egen erfaring hentet i arbejdet med virksomheder, organisationer, mænd, kvinder og LGBTQ+.


Som rådgiver i krydsfeltet mellem kommunikation, forretningsudvikling og branding har jeg løst opgaver for en bred vifte af danske og internationale virksomheder og organisationer – i de seneste 15 år med stadig skarpere fokus på ’womenomics’: Kvinder som motor for økonomisk vækst.


I 2009 startede jeg Powerkvinderne, som tilbyder kurser og peptalks. Jeg holder foredrag for og om kvinder, genderbranding, womenomics, ligestilling, ligeværd, personlig branding, gennemslagskraft og empatisk kommunikation. Nogle kurser er kun for kvinder, mens andre er for alle køn. Samtidig arbejder jeg med at styrke mennesker, der er udsat for psykisk vold, økonomisk vold, krænkelser eller andre former for overgreb.


Jeg har skreet flere bøger, blandt andet Pæne piger kommer i himlen – kloge kvinder vælger selv fra 2011 og Mette Murer: Jeg er jo bare mig fra 2021. Derudover har jeg været redaktør på en række bøger, blandt andet om psykisk vold. I foråret 2024 udkommer bogen 'Ildsjæle', som professor Eva Boxenbaum fra Copenhagen Business School har skrevet i samarbejde med mig om sin forskning.


Herunder kan du læse nyheder fra Powerkvindernes facebookside.

Kvinder er udnævnt til et globalt vækstmarked, og kvinders voksende økonomiske styrke betyder, at mange – både private og offentlige virksomheder og organisationer – nu og i de kommende år får brug for at gentænke alt fra produktudvikling til HR-politik, service, PR, kommunikation, markedsføring og branding for at få andel i vækstmarkedet

Anne-Mette Barfod

partner i Genderwise og stifter af Powerkvinderne