Vi er nået langt siden dengang, manden opfattede hustruen og døtrene som sin ejendom. I dag det mest af alt et gammelt ritual, når brudens far fører hende op ad kirkegulvet og overlader ansvaret for hende til brudgommen. Alligevel er det stadig en ubevidst del af vores kultur, at kvinder er underordnet mænd. Dette syn kan føre til sexisme og krænkelser – også på jobbet
Da tv-vært Sofie Linde holdt sin tale ved Zulu Awards i 2020, blev det startskuddet på det, vi kalder anden bølge af #MeToo i Danmark. Det famøse hashtag havde spredt sig som en global steppebrand i 2017, da hashtagget blev populært i kølvandet på anklager om seksuelle overgreb begået af filmproduceren Harvey Weinstein. Det er oprettet af advokat Tarana Burke, og flere år inden det for alvor blev udbredt, tweetede skuespilleren Alyssa Milano en opfordring til at dele #MeToo og tilføje oplevelser om seksuel chikane og seksuelle overgreb.
I 2017 fik #MeToo ikke meget vind i sejlene i Danmark, og på den måde har mange af os tænkt, at forekomsten af sexisme er mindre i et ligestillet land som Danmark. I 2020 tog brugen af hashtagget fart, og hundredvis af danske kvinder stod frem og fortalte, at de også har været udsat for sexisme og seksuelle krænkelser på jobbet. Det er ikke bare kendte kvinder fra filmbranchen og medieverdenen, men kvinder på tværs af fag, som oplever grænseoverskridende adfærd fra mænd med magt. Der er samtidig dukket historier om, at mænd, som er minoriteter eksempelvis i omsorgsfag, også oplever sexisme, hvilket tydeliggør problemet med kønsubalance på jobbet. Lige mange kvinder og mænd bidrager til et sundt arbejdsmiljø. Det viste blandt andet en undersøgelse af arbejdspladser i 35 europæiske lande i 2021.
ET OPGØR MED USUNDE KULTURER
Det er en styrke, at så mange kvinder har fundet modet til at stå frem og fortælle, at de også er eller har været udsat for sexisme og krænkelser på jobbet. Det er en opgør med den stereotype kvinderolle, hvor piger i højere grad end drenge socialiseres til at være flinke, høflige, ordentlige, behagelige og tilpassende – alt sammen personlighedstræk, der bidrager til en mere underdanig rolle. At kvinder stadig i alt for vid udstrækning er præget af den traditionelle kvinderolle, ser vi afspejlet i, at kvinder ikke i samme grad som mænd tager ordet på møder, deltager i den offentlige debat og står frem, også selv om deres meninger ikke vinder opbakning.
Krænkelser og sexisme finder ikke kun sted på jobbet, men også i det offentlige rum, på de sociale medier og i avisernes kommentarspor, hvor det kræver en god portion kvindemod at stå frem i offentligheden. Mange kendte kvinder får hadefulde beskeder i deres indbakke og trusler på livet, hvis de finder modet til at stå frem.
Det er emne for stor debat, om #MeToo betyder, at uskyldige mænd mister deres magtfulde jobs og ender i den offentlige gabestok; og samtidig har anden bølge af #MeToo fået vores øjne op for, at kvinder stadig i dag i højere grad end mænd bliver udsat for krænkelser. Det samme gælder LGBT+.
Krænkelser og sexisme finder sted på arbejdspladser, i medierne, på universiteterne, i politiske partier – you name it!
SEXISME HANDLER OM MAGT
Vi har en tendens til at tænke, at sexchikane og grænse-overskridende adfærd handler om seksuel tiltrækning, og specielt mandens glubende appetit på sex med unge kvinder. Virkeligheden er, at sexisme og krænkelser i langt højere grad handler om magt end om seksuel tiltrækning. Hvis kvinder stikker næsen for langt frem, er for dygtige, står fast ved deres meninger eller måske truer med at overhale en hanløve på karrierestigen, så falder hammeren, og kommentarerne risikerer at blive personlige. Kvinden bliver gjort til et (sex)objekt – en krop uden hoved. Det samme er i virkeligheden tilfældet for den unge, mandlige overlæge, som er omgivet af kvindelige sygeplejersker. Han kan også opleve ikke at bliver taget alvorligt rent professionelt, fordi hans ’gode røv’ bliver fremhævet på bekostning af hans medicinske faglighed.
Sexisme og krænkelser er et arbejdsmiljøproblem, og i dag – hvor mange uddannelsesinstitutioner, organisationer og virksomheder har blik for, at det er en dårlig forretning kun at tiltrække 50 procent af talentmassen – er det et arbejdsmiljøproblem, som der er gode penge i at komme til livs.
Derfor er det nødvendigt at arbejde med kulturen på uddannelsesinstitutionen eller på jobbet og via intern og ekstern kommunikation, PR og branding at gøre op med gamle skabeloner for, hvad ’rigtige kvinder’ og ’rigtige mænd’ er for nogle størrelser. Tidligere skulle kvinder se godt og frem for alt unge ud for at tiltrække en ægtemand og forsørger. I dag vil langt de fleste kvinder gerne vurderes på deres professionalisme og ikke på gammeldags Lolitadukke-kvaliteter.
SKAB PLADS TIL BÅDE DET MASKULINE OG FEMININE
Virkeligheden er, at vi alle – uafhængigt af vores kønsorientering – har både ’maskuline’ og ’feminine’ træk og sider af vores personlighed. Det er ikke sundt at undertrykke hverken sine maskuline eller sine feminine sider, hvis vi forstår disse sider i traditionel forstand, hvor det feminine er det omsorgsfulde, og det maskuline er det magtfulde.
Vi ved i dag, at mange mænd knækker i de maskuline hierarkier, og alt for mange mænd falder helt til bunds i samfundet, fordi mænd skal være stærke, koste hvad det vil. Tilsvarende får kvinder ikke mulighed for at nå til tops, konkurrere og deltage i den offentlige debat, hvis vi forventer, at kvinden skal være underdanig, blød og føjelig.
Vi har alt at vinde i opgøret med sexisme og krænkelser, for det er skadeligt for alle uanset køn. Derfor ligger det os på sine hos Genderwise at minimere krænkelser og sexisme og arbejde for en ligeværdig dialog mellem mennesker.
Vores ambition er at styrke vores kunders corporate brand og employerbrand indefra og ud.
Det her er ikke noget, kvinder skal stå alene med. Det er ikke alle mænd, der er farlige eller en trussel, men det er alle kvinder, der kender til den frygt.
Jakob Ellemann-Jensen
Copyright © Genderwise 2024