Mennesker er forskellige. Men jo mere vi taler om de forskelle, desto mere ser vi dem og handler ud fra dem. Det kalder vi med et engelsk ord bias. Det betyder, at vi har fordomme eller er forudindtagede for eller mod en bestemt gruppe, sådan at vores dømmekraft bliver påvirket.

Når vi vurderer andre mennesker ud fra gruppens fællestræk, før vi ser på det individuelle, taler vi om bias.

Bias blokerer for både mangfoldighed, inklusion og innovationskraft. Bias gør samtidig, at vi kommer til at opføre os uretfærdigt over for nogle mennesker, og at vi spilder masser af energi, tid og kræfter, fordi vi ikke ser hinanden tydeligt, taler forbi hinanden og kommunikerer skævt.

VI ER URETFÆRDIGE UDEN AT VILLE DET
Bias i skolen kan betyde, at nogle elever forhindres i at udleve deres fulde potentiale. Bias i sundhedssystemet kan betyde, at nogle patienter behandles hurtigere og grundigere end andre. Bias i retssystemet kan betyde, at nogle borgere er mere tilbøjelige til at blive tiltalt end andre, eller at nogle forbrydelser anmeldes hyppigere end andre.

På jobbet og i uddannelsessystemet kan bias betyde, at mennesker forhindres i at udfolde sig, fordi de, der skal hyre dem eller samarbejde med dem, tror noget om dem baseret på fordomme. Det betyder, at det ikke altid er de dygtigste, som får de bedste eksamener, bliver ansat i de mest præstigefyldte jobs, bliver forfremmet og ender i høje lederstillinger. 

Det betyder også, at erhvervslivet bliver ved med at ansætte de samme typer i de samme stillinger, rekruttere de samme slags studerende til de samme uddannelser, og hente personer med samme slags baggrund ind i bestyrelser. Virksomhederne bliver for ens – og det er uheldigt i en tid, hvor vi mere end nogen sinde før har brug for at tænke nyt og løse komplekse udfordringer.

Bias betyder også, at virksomheder ikke ser det fulde kundepotentiale, fordi billedet af kunden kan blive for stereotypt. Konsekvensen er, at virksomheden kan gå glip af markedsandele og vækstpotentiale.

VI OVERSER KVINDERS KOMPETENCER
En af dem herhjemme, der har beskæftiget sig mest med bias, er professor Sara Louise Muhr, som forsker i diversitet ved CBS og har skrevet flere bøger om emnet. Hun forklarer blandt andet, hvordan bias forhindrer os i at se kvinders kompetencer, mens mænd har lettere ved at komme til tops. Det er dårligt for vores virksomheder, som går glip af talenter, og for de mennesker, der ikke kan forfølge den karriere, de ønsker sig.

Professoren fortæller, at lærere i folkeskolen forventer mindre af elever med brune øjne og mørkt hår, og at minoritetsetniske mænd skal sende 50 procent flere ansøgninger for at blive indkaldt til samtale end etnisk danske mænd. Værre står det til for minoritetsetniske kvinder, og det er helt galt, når vi ser på kvinder med tørklæder. Vores fordomme om tørklæder resulterer ifølge professoren i et kæmpestort talentspild.

Hvis vi skal skabe diversitet og inklusion på det danske arbejdsmarked og på vores uddannelsesinstitutioner, må vi derfor blive langt mere bevidste om alle de fordomme, der hersker både i samfundet og i vores egne hoveder. Det samme gælder, når vi skal styrke og udbygge relationer til kunder, investorer, samarbejdspartere m.fl.: Vi skal være bevidste om, at mennesker er forskellige, i kommunikations- og brandingindsatsen.

Kontakt Genderwise efter råd og inspiration til at tage livstag med bias i organisationen, internt og i forhold til jeres interessenter. På den måde skaber I grobund for et stærkt genderbrand.