Ordet kultur stammer fra latin cultura, som betyder ’dyrkning’ eller ’bearbejdelse’. På den måde står ordet kultur i kontrast til ordet natur, som betyder ’fødsel’ eller det biologiske bestemte. Kultur er imidlertid ikke statisk, men formes løbende gennem normer, praksisser og sociale forventninger, som kan ændres over tid.

Kultur kan defineres som den ikke-genetiske videreførelse af adfærd fra den ene generation til den næste. Spoler vi tiden tilbage, har vi traditionelt haft en kultur, hvor manden har været overordnet kvinden, og først i løbet af de seneste 100 år er kvinder gradvist blevet ligestillet med mænd. Samtidig har disse historiske strukturer også skabt snævre forventninger til mænd – eksempelvis i forhold til forsørgerrolle, karrierepres og begrænset rum for omsorg og sårbarhed.

Alligevel har vi stadig en kultur i samfundet, i vores hjem, hos vores uddannelsesinstitutioner og på vores arbejdspladser, der direkte og indirekte gør forskel på køn. Forskellene opstår dog ikke kun på baggrund af køn, men også i samspil med alder, etnicitet, uddannelsesniveau, social baggrund og organisatoriske normer. Vi har nogle skjulte forventninger til mennesker afhængigt af køn, som lever i alle dele af vores samfund, og som også er en del af virksomheds- og organisationskulturen. Det er ikke et spørgsmål om individuelle intentioner, men om kollektive mønstre, der ofte virker ubevidst. Dem skal vi tage livtag med!

Genderwise tænker i win-win, for ligestilling og ligeværd er ikke et nulsumsspil, men en vinderstrategi, hvor ingen grupper taber, men hvor både organisationer og individer kan vinde. Vi er meget bevidste om, at kultur er adfærd, og at vi skal bryde kønsnormerne, ikke for at erstatte dem med nye dogmer, men for at skabe større handlefrihed, så der bliver plads til at vokse både som mennesker og organisationer. Derfor skal vi arbejde med at udvikle og rebrande kulturer i dansk erhvervsliv på en måde, der bygger på indsigt frem for udskamning.

I denne video bliver tilfældige mænd afkrævet en højere pris end kvinder i pølsevognen, fordi mænds gennemsnitsløn er højere. Eksemplet er tænkt som en humoristisk illustration af strukturelle lønforskelle – ikke som en kritik af den enkelte mand. Lavere løn i kvindefag og det kønsopdelte arbejdsmarked er en del af vores kultur. Det samme er forventninger til, hvilke jobs mænd og kvinder ’passer til’, og hvilke valg der anses som succesfulde.