Med afsæt i kinesisk selvforståelse, politisk tradition og magtstrategi giver bogen 'Xi Jinpings Kina - arkitekten bag en ny verdensorden' et nuanceret indblik i de dynamikker, der former den nye verdensorden. Læs anmeldelser her >>
Kina spiller i dag en central rolle i den globale magtbalance. I bogen Xi Jinpings Kina – arkitekten bag en ny verdensorden undersøger professor i Kinastudier ved CBS, Kjeld Erik Brødsgaard og partner i Genderwise, Anne-Mette Barfod, hvordan landet under Xi Jinping arbejder for at styrke sin position i en verden præget af usikkerhed og opbrud
Bogen beskriver et politisk system, hvor magten er koncentreret, og hvor udviklingen sker gradvist og strategisk. Kina bevæger sig ikke gennem pludselige skift, men gennem langsigtede prioriteringer inden for økonomi, teknologi og internationale relationer og handelsruter. Samtidig udfordres eksisterende forestillinger om verdensordenen, når Kina i stigende grad får økonomisk magt og søger indflydelse i globale institutioner og handelsstrømme.
Historisk set har der i Kina været tydelige forskelle mellem mænds og kvinders muligheder, idet adgang til uddannelse og magt i høj grad har været forbeholdt mænd. Men i dag har Kina en høj andel af kvinder på universiteterne og inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørfag og matematik (STEM). Det peger på andre mønstre i uddannelse og arbejdsmarked end i mange vestlige lande. Det kan styrke Kina konkurrencekraft.
Bogen viser dermed et samfund, hvor tradition og forandring eksisterer side om side, og hvor historiske normer fortsat påvirker kønsroller, arbejdsmarked og innovation. Under Xi Jinping er ambitionen at styrke Kinas position globalt gennem en kombination af central styring, økonomisk udvikling og langsigtet strategisk tænkning.
Forfatterne kombinerer forskningsbaseret indsigt og formidling. Kjeld Erik Brødsgaard er professor ved CBS og en af Danmarks førende eksperter i kinesisk politik, økonomi og samfund med årtiers forskning bag sig. Anne-Mette Barfod er cand.polit., strategisk rådgiver og forskningsformidler med fokus på blandt andet køn, økonomi og magt
Bogen udfordrer forsimplede fjendebilleder og giver læseren redskaber til at navigere i et globalt landskab, hvor Kina spiller en stadig mere central rolle.
Gads forlag den 20. april 2026.
Xi Jinpings Kina - arkitekten bag en ny verdensorden
Copyright © Genderwise 2026