FORSKER: KØN ER AF CENTRAL BETYDNING FOR INNOVATION I TRANSPORTSEKTOREN

Af Anne-Mette Barfod, Genderwise

Vi arbejder i dag ud fra teorien om, at teknologien og særligt elbilerne vil løse alle miljøproblemerne i transportsektoren. Denne teori holder ifølge lektor Hilda Rømer Christensen ikke vand, da vi som bekendt allerede har elbiler og kan konstatere, at transportsektorens miljøproblemer ikke er løst, mens der er alt for mange biler i byerne.

Det er derfor ifølge sociologen en for snæver tankegang, at energisektoren og natur- og biovidenskaben skal løse klimakrisen, idet alle sociale, kønsmæssige og etniske aspekter er fraværende i transportsektoren. Eller mere præcist: Sammenhængen mellem teknologien og menneskene mangler i dansk klima- og transportpolitik.

BRUG FOR BRUGERDREVET INNOVATION

”Mange indenfor transportforskningen taler om ’behavior’ eller adfærd. Men jeg synes, at adfærd er et reaktivt begreb. Man bliver præsenteret for en bestemt måde at gøre ting på, og så reagerer man eller har en opførsel i forhold til det,” lyder der fra Hilda Rømer Christensen i et interview med det norske forskningssite ’Kilden’.

Ifølge Christensen er vores adfærdsmønstre en konsekvens af, hvordan infrastrukturen er udformet.

”Man tænker, at folk selv vælger at køre bil, men det er en måde at tænke på, som opretholder den måde, mennesker rejser på i dag. Hvis man kun spørger folk om, hvad de faktisk gør, om de tager bilen eller cykler for eksempel, så får du ikke noget med om, hvorvidt de ønsker forandring.”

Hilda Rømer Christensen vil meget hellere tale om ’interaktion’ eller om ’kønnet og mangfoldig innovation’, der planlægger og udvikler teknologi og tjenester sammen med borgerne. Det handler om at sikre brugerdrevet innovation, som ikke nødvendigvis er en del af de naturvidenskabelige løsninger på klimakrisen:

”På den måde får man også et mere reflekteret forhold til, hvordan man involverer folk, og kan gøre ting på en måde, som er rigtig for alle.”

KVINDELIGE ENTREPRENØRER TÆNKER INNOVATIVT

Sociologen nævner forskningsprojekter, som hun har deltaget i, hvor kvindelige 

entreprenører ofte tager mere udgangspunkt i menneskers erfaringer og behov end i selve teknologien. Den model mener hun bør anvendes mere generelt.

”Jeg siger ikke, at alt, hvad kvindelige entreprenører gør, er den rigtige måde at gøre ting på, men det er vigtigt at få en bredde af erfaringer ind, når man skal udvikle nye løsninger.”

Christensen nævner eksemplet med cykel-hjelm-kraven Hövding, som folder sig ud ved fald. Den blev opfundet af kvinder udenfor teknologibranchen.

”Det handler om, at innovation skal passe til forskellige grupper, og ikke bare ’hvide forretningsmænd på 50’, for at være lidt stereotyp.”

Også indenfor politik er der ifølge forskeren en mangel på kønsperspektivet, og særlig

transportpolitikken i Danmark har en kønsskævhed. Også klimapolitikken er kønsopdelt, selv om det er tydeligere i transportpolitikken, idet mænd optræder som centrale forhandlere, mens kvinder og unge står udenfor på gaden. Hilda Rømer Christensen påpeger, at transportpolitikken i Folketinget er meget mandsdomineret, og der derfor er brug for at indarbejde kønsperspektivet på samme måde, som det sker på arbejdsmarkedet, hvor man arbejder med ligeløn.

KØNSPERSPEKTIVET SKAL INDARBEJDES I TRANSPORTSEKTOREN

Hvis vi får indarbejdet kønsperspektivet i transportsektoren, spår sociologen, at der kan opstå nogle nye måder at tænke på, som også er bedre for klimaet:

”Transport er vigtig. Vi har meget viden, også indenfor kønsforskningen, om familien og arbejdspladsen, men vi har kun ganske lidt viden og bevidsthed om, hvordan man kommer fra A til B.”

I Danmark har man nedsat et ’klimaråd’, som består af uafhængige forskere, som skal rådgive regeringen, men der er ifølge Christensen ingen med eksplicit kønsekspertise.

”Der adskiller Danmark sig fra Norge og Sverige. Vi har en berøringsangst, når det handler om køn.”

Kilde: https://kjonnsforskning.no/nb/2021/11/dagens-transportsystem-passer-ikke-alle