Patriarkatet understøtter ofte idéen om "den stærke mand," som er handlekraftig, uafhængig og ikke bange for at stå imod modstandere. Modstanderen ved dette valg var kvinden Kamala Harris

Af Anne-Mette Barfod og Via Christensen

6. november 2024

I patriarkalske samfund bliver traditionelt maskuline træk som styrke, selvsikkerhed og beslutsomhed ofte betragtet som lederegenskaber, mens empati, samarbejde og gensidig respekt ses som mindre værdifulde i ledelse. Denne værdisætning kan få mange amerikanere – både mænd og kvinder – til at opfatte Trumps dominerende stil som et tegn på styrke og stabilitet – kvaliteter, der associeres med lederskab.

Trump repræsenterer en type statsleder, som nogle oplever som autentisk og ufiltreret – kvaliteter, der ses som modvægt til det, nogle betragter som politisk korrekthed. For dem, der mener, at ledere skal være "beslutsomme" og "upåvirkelige," kan Trumps stil appellere.

Når Trump i dag har vundet præsidentvalget, er det også, fordi mange kvinder er påvirkede af de samme kulturelle normer, som fremhæver maskulinitet og traditionel autoritet. Dette kan føre til, at de ubevidst støtter en maskulin lederstil, fordi den føles bekendt og tryg i et system, de er vant til. Internaliseret patriarkat kan få kvinder til at føle, at en stærk, beslutsom mand er bedst egnet til lederskab, selvom det ofte er på bekostning af kønsmæssig ligestilling.

Kvinder stemmer også på Trump
Trump kan fremstå som en stærk mand, når vi ser, hvordan han i bedste Hollywoodstil knytter næven umiddelbart efter, at han i juli 2024 blev udsat for et skudattentat. Det er testosteron i yderste potens, som fører tanken i retning af westernfilmenes egenrådige og modige helte, der hurtigt trækker revolveren, og filmstjernen Tom Cruise, der i sine film præsterer et one-man-show, hvor han med et sammenbidt ansigt lykkes at overvinde modstanderen.

Mange kvinder er også påvirkede af de samme kulturelle normer, som fremhæver maskulinitet og traditionel autoritet. Dette kan føre til, at mange kvindelige vælgere ubevidst støtter en dominerende og aggressiv lederstil, fordi den føles bekendt og tryg i et system, de er vant til. Internaliseret patriarkat kan få kvinder til at føle, at en stærk, beslutsom mand er bedst egnet til lederskab, selvom det ofte er på bekostning af kønsmæssig ligestilling.

Kvindehad og abortmodstand
Det bliver stadig sværere for kvinder i USA at få en abort, og de kvinder som ønsker at få en abort, bliver dæmoniseret. I stedet bliver moderskabet og den traditionelle kernefamilie hyldet på bekostning af mangfoldigheden.

Trump står for testosteron i yderste potens og minder os om westernfilmenes modige og egenrådige helte. 

Forbud mod abort er mandens ultimative kontrol over kvindekroppen, men vi taler også religion. Når Trump holder brandtaler om ’pro life’, argumenterer han for, at det ufødte barn skal have rettigheder til at leve, og på den måde bliver kvinder, der ønsker at få en abort, dæmoniseret. USA’s kommende vicepræsident har kaldt kvinder som Kamala Harris for ’barnløse kattedamer’ ud fra den agenda, at en ’rigtig’ kvinde er moder i en kernefamilie.

Trump-støtte blandt kvinder viser, at patriarkalske normer ikke kun opretholdes af mænd, men også reproduceres af kvinder, der måske føler sig tryggere ved eller endda tiltrukket af de traditionelle kønsroller. Desuden kan mange mennesker, uanset køn, se magt og styrke som nødvendige lederegenskaber og derfor støtte en sådan politik, selvom den til tider går imod ligestillingsidealer. Det afspejler en kompleks balance mellem sociale normer, personlige værdier og kulturelle idealer om lederskab, som stadig påvirkes af patriarkalske strukturer.

Dobbelte standarder for kvinder i politik
Kvinder i politik eller ledelse bliver ofte bedømt ud fra helt andre standarder end mænd. Mænd kan belønnes for dominans og styrke, hvorimod kvinder i samme position kan opfattes som for aggressive eller endda som magtliderlige, ukvindelige og kolde. Det gør, at nogle kan have lettere ved at acceptere en testosterondrevet leder, da de ikke er vant til at se kvinder i tilsvarende rolle uden kritik.

Trumps ledelsesstil appellerer også til dem, der føler sig marginaliseret af progressive værdier, herunder kvinder, som af forskellige årsager føler, at traditionelle værdier er truet. Denne polarisering styrker en ’os mod dem’-tankegang, hvor Trumps hårde stil ses som nødvendig for at forsvare identitets- og værdipositioner, som mange har stærke følelser omkring.

I sin sejrtale nævnte Trump slet ikke sin kvindelige modstander. Hun er allerede blevet usynlig.