I årtusinder havde kvinder ikke ytringsfrihed, og ubevidst lader vi stadig i dag mænd tale mere end kvinder. Det giver mænd fordele, for den der har ordet, har magten – og alle de privilegier der følger med. I virkelighedens verden er det tale, og ikke tavshed, der er guld.
Af Anne-Mette Barfod og Via Christensen, Genderwise
Tale er sølv, men tavshed er guld, plejer man at sige. Men meget tyder på, at det snarere forholder sig omvendt. Ifølge forskere har personer, der taler meget – uanset hvad de siger! – størst chance for at blive forfremmet, fordi vi mennesker naturligt ser den, der taler mest, som den, der har mest magt.
Mænd joker ofte med, at kvinder taler meget. Men på arbejdspladsen og i andre offentlige sammenhænge er det stik modsatte tilfældet. Samtidig viser forskning, at publikum opfatter mænd som mere troværdige end kvinder. Mænd har nemmere ved at overbevise tilhørerne ved deres blotte fremtoning, også uden argumenter, og de virker mere overbevisende end kvinder med samme kompetencer. Det betyder, at kvinder, som taler offentligt, skal være bedre end mændene for at blive bedømt på samme vilkår.
En undersøgelse af 24.000 kongreshøringer i USA viser, at kvindelige senatorer bliver afbrudt 10 procent mere end mænd – og dobbelt så ofte, når de taler om emner, der har med ligestilling at gøre. Det er i tråd med de mange vidnesbyrd, vi hører fra kvinder, som oplever at blive afbrudt eller overhørt, når de tager ordet i en kreds af mænd.
Ét menneske – to vinkler
At verden ser helt forskellig ud, alt efter om mand er en mand eller en kvinde, opdagede den svenske forsikringsdirektør Carl Farberger, da han som 50-årig i 2018 skiftede køn og blev til Caroline. Nu mærkede hun forskellen på at være mand og kvinde på sin egen krop.
’Jeg anede ikke, hvor mange privilegier jeg havde,’ sagde hun i et interview med online-mediet Zetland.
Som mand oplevede Farberger, at der var ligestilling – i samfundet og i hans egen virksomhed, og han mente også, at han selv som direktør arbejdede for ligestilling. Som kvinde begyndte Caroline Farberger at få mange henvendelser fra nuværende og tidligere kolleger, som fortalte om sexisme og chikane og om, at det kan være svært at komme til orde som kvinde, selv hvis man er chef.
’Jeg tror, mange mænd ikke er bevidste om effekten af deres opførsel. De tror, de arbejder for ligestilling, men ubevidst trækker deres opførsel i modsat retning. Du tror, du har ligestilling, fordi der sidder tre kvinder og tre mænd i ledelsen. Men det har du jo ikke, hvis du kun retter blikket mod mændene, når du spørger om synspunkter – hvis du reelt kun lytter til mændene,’ siger Caroline Farberger.
Hvem taler mest? Et simpelt lille program beregner, hvem der taler mest ved møder i bestyrelser, topledelse, afdelinger, konferencer, koncerter, familiefester, middage med vennerne ... Prøv selv!
Ytringsfrihed var for mænd
I tusinder af år – og indtil for ganske nylig – var vores samfund patriarkalsk. Det patriarkalske samfund bygger på en rangorden mellem mennesker, hvor mændene sidder på magten og står i
spidsen for familien, klanen og samfundet.
Mændene træffer afgørelser om samfundets vel, mændene laver lovene og afgør, hvad der er rigtigt og forkert. Mændene er præster, som gør sig til guds talerør og derigennem forkynder at kvinder er syndige og farlige for manden og derfor skal betvinges. Mændene sidder på økonomien, ejer jorden og bestemmer, hvem døtrene skal giftes med for at sikre familien eller klanen bedst muligt.
I denne type samfund har kvinden ingen eller meget få rettigheder og må fx ikke eje jord, tale offentligt eller uddanne sig.
Det er også mændene, der som digtere og forfattere fortæller de historier, som understøtter den magtfordeling. Historier om kampe mellem godt og ondt, om modige krigere, svage kvinder, som enten skal reddes, eller som er svigagtige og sætter samfundets sikkerhed på spil. Kommunikationsfolkene og brandingeksperterne i patriarkatet er mænd.
I Danmark og resten af Vesten er vi på vej mod at lægge patriarkatet bag os. Men det er ikke meget mere end 100 år siden at kvinder fik stemmeret i Danmark. I 1885 var Nielsine Nielsen den første kvinde, tog en universitetsgrad, og i 1918 valgtes de første kvinder ind i Folketinget. Forud for det lå tusinder af års patriarkat. Det har sat sig spor i os, som 100 års ligestillingskamp ikke uden videre kan viske ud.
Derfor er det et vigtigt element i genderbranding, at du styrker kvinderne i din organisation – ved at give dem ordet, høre deres mening, se på deres resultater, forfremme dem, når de er dygtige, lytte til deres ideer og modarbejde de indgroede tendenser til umærkeligt at give mest plads og opmærksomhed til mænd.
Kilder:
Copyright © Genderwise 2024
