STEREOTYPER GØR OS BLINDE FOR LØNFORSKELLE

Det feminine tillægges lavere værdi end det maskuline. Sådan har det været i årtusinder. Derfor tjener 'feminine mænd' den dag i dag mindre end 'maskuline mænd', og 'maskuline kvinder' tjener mere end 'feminine kvinder'

Af Via Christensen, Genderwise

Fagforeningen DM publicerede den 7. juni 2022 en undersøgelse af heteroseksuelle og homoseksuelle mænds og kvinders løn. Den viser, at homoseksuelle mænd i gennemsnit tjener hele 15 procent mindre, og homoseksuelle kvinder lidt mere, end heteroseksuelle mænd og kvinder med samme uddannelse og erfaring.

I en artikel i Politiken samme dag undrer DM’s forperson Camilla Gregersen sig over resultatet. Artiklen pointerer, at den største lønforskel stadig ligger mellem mænd og kvinder generelt, og at de homoseksuelle udgør en lille del af de adspurgte, hvorfor tallene skal tages med et gran salt. Alligevel er særligt forskellen i mændenes løn overraskende, synes hun, og i artiklen spekulerer professor Jane Greve fra Vive i, om det kan have at gøre med, at homoseksuelle mænd formodes at ville have børn og tage en mere aktiv del i et forældreskab end heteroseksuelle mænd, og omvendt, om homoseksuelle kvinder netop ikke ventes at få børn og tage lang barselsorlov.

Vi har et andet bud på en forklaring.

Kvinders arbejde mindre værd end mænds
I tusinder af år – tilbage fra oldtiden og med god hjælp op igennem tiden af myter, litteratur, biblen og koranen – er kvinder blevet lavt værdisat.

I vores kulturkreds havde kvinden havde indtil for kun 150 år siden stort set ingen mulighed for at eje land og indgå i det offentlige liv. Hun kunne ikke tale offentligt, ikke stemme, ikke tage en uddannelse og ikke selv bestemme, hvem hun giftede sig og fik børn med. Hun havde ingen værdi i sig selv, men kun i kraft af sin mand.

Da den industrielle revolution rullede ind over Europa for 150 år siden, og mændene indtog værksteder, fabrikker og administrationslokaler, blev deres arbejde synligt og værdisat, mens kvinderne blev i hjemmene og udførte usynligt arbejde, som de ikke fik løn for. Selv om dele af kvindearbejdet i dag er rykket ud i samfundet, hvor vores store offentlige sektor tager sig af det, er det stadig væsentligt lavere prissat end det klassiske mandearbejde. Ifølge Politikens artikel tjener mændene i undersøgelsen i gennemsnit over 100.000 kroner mere årligt end kvinderne.

Stereotype mænd og kvinder

Det har været med til at tegne to helt forskellige stereotype billeder af mænd og kvinder. Der er ikke noget unaturligt i stereotyper – vi skaber dem selv hele tiden inde i vores hoveder for at systematisere alle de fænomener, vi møder hver dag. Men hvis de ikke bliver udfordret, kan stereotyper vokse sig så stærke, at de blokerer for en fornuftig og tidssvarende analyse af tingene. Det er tilfældet med den stereotype kvinde og den stereotype mand.

»Når vi ved, at mænd og kvinders arbejde prissættes forskelligt, og vi samtidig ved, hvor stærkt stereotyper står for vores indre blik, er det ikke underligt, at den ’kvindelige’ homoseksuelle mand helt ubevidst prissættes lidt lavere, og den ’maskuline’ homoseksuelle kvinde lidt højere end de heteroseksuelle af samme køn,« skriver Via Christensen.

Den stereotype ’mandige’ mand arbejder uden for hjemmet, kan hale en stor løn hjem, og den stærkeste kan bane sig vej til lederposter og bestyrelseslokaler. Typisk er han over 1,85 høj, slank og i form, gift og gerne med tre børn. Det er ganske få mænd, der passer ind i det billede, men stereotypen står ved magt.

Den stereotype ’kvindelige’ kvinde er lille, køn, blid og underdanig – hun er ikke den, der slår i bordet hos chefen for at få mere i løn.

'Maskuline' kvinder og 'feminine' mænd

Disse stereotyper af det maskuline og feminine kan smitte af på værdisættelsen af homoseksuelle, som ofte ser en lille smule ’skæve’  ud i forhold til stereotyperne. Den stereotype homoseksuelle mand er mindre machoagtig, mere social, mere farverigt klædt og har ikke børn. Han har elementer af den kvindelige stereotype i sig. Den stereotype homoseksuelle kvinde er mindre ’kvindelig’, fordi hun ikke har børn, og ikke opfører sig sukkersødt for at indsmigre sig hos en mand. Den stereotype homoseksuelle kvinde er mere maskulin.

Når vi ved, at mænd og kvinders arbejde prissættes forskelligt, og vi samtidig ved, hvor stærkt stereotyper står for vores indre blik, er det ikke underligt, at den ’kvindelige’ homoseksuelle mand helt ubevidst prissættes lidt lavere, og den ’maskuline’ homoseksuelle kvinde lidt højere end de heteroseksuelle af samme køn.

Vi er enige med Camilla Gregersen i, at en større åbenhed om, hvad vi tjener, vil være med til at dæmme op for de forældede og forkerte stereotyper af mænd og kvinder, homoseksuelle og heteroseksuelle.