En rundspørge viser, at stort set ingen banker eller pengeinstitutter har viden eller politikker om økonomisk partnervold. Det er problematisk, idet bankrådgivere derved ikke er klædt på til at række voldsofre en hjælpende hånd. I stedet risikerer den enkelte bank ubevidst at styrke voldsudøverens agenda

I Storbritannien har den finansielle sektor i mange år arbejdet på at styrke og hjælpe kunder, der er udsat for økonomisk partnervold. Samtidig har englænderne en finansiel ombudsmand, der drager bankerne til ansvar, hvis de medvirker til at udsætte kunder for økonomisk vold.

Problemet med økonomisk partnervold er, at økonomien kan blive en lænke om benet for den voldsudsatte, der ikke har råd til at forlade partneren. Han eller hun kan også være udsat for andre former for vold – eksempelvis psykisk, fysisk, seksuelt eller materiel.

En rundspørge blandt knap 70 banker og pengeinstitutter i Danmark viser, at sektorens kendskab til økonomisk partnervold er minimalt. Rundspørgen er gennemført af cand.polit. Anne-Mette Barfod, partner i Genderwise.dk, i forbindelse med research til bogen ’Økonomisk partnervold’, som udkommer i efteråret 2023.

”Undersøgelsen dokumenterer, at danske bankers og pengeinstitutters viden om økonomisk vold er særdeles begrænset, idet mange svarer, at de aldrig har hørt om begrebet og ingen politikker har på området,” lyder det fra Anne-Mette Barfod, som også står bag siden Pengevold.dk.

”Således peger undersøgelsen på, at der kun er yderst begrænset hjælp at hente i den finansielle sektor, hvis du er udsat for økonomisk partnervold, bedrageri eller bagvaskelse. I stedet for at få hjælp, risikerer du, at banken smækker pengekassen i.”

Når banker tjener penge på voldsudsatte

”Ofte er voldsudøveren god til at iscenesætte sig selv over for banken som den økonomisk ansvarlige, fordi han eller hun har flest penge på bankbogen. Samtidig kan voldsudøveren bag den voldsudsattes ryg bevidst fortælle bankrådgiveren, venner og familie, at partneren er ødsel og økonomisk uansvarlig. På den måde står den voldsudsatte i et dårligt lys og får svært ved at låne penge i banken eller hos familien.”

Anne-Mette Barfod gør opmærksom på, at undersøgelsen er gennemført blandt banker og pengeinstitutter, men at ofre for økonomisk vold også kan møde massiv modstand og mistænkeliggørelse hos Gældsstyrelsen, ved Fogedretten eller i mødet med landets inkassobureauer, fordi han eller hun bliver stemplet økonomisk uansvarlig. Konsekvensen er, at disse instanser kan finde på at udsætte offeret for dobbeltafstraffelse i form af bøder, dyre morarenter og registrering som dårlig betaler i RKI.

”På den måde går de voldsudøverens ærinde, og der er eksempler på inkassobureauer, der trækker voldsudsatte i Fogedretten.”

”Det kan virke ubegribeligt, at en far – eller mor – vælger at udsætte sin ekspartner for et så massivt økonomisk pres, at børnene lider under det. Det er imidlertid ikke noget særsyn blandt voldelige ekspartnere. Den økonomiske stalking kan bestå i, at han eller hun udsulter sit offer økonomisk ved at nægte at sælge eller overtage den fælles bolig, nægte at betale børnebidrag eller nægte at indgå aftale om bodeling, så bodelingen trækker ud i årevis med dyre advokatregninger,” påpeger psykolog Signe M. Hegestand.

Hævn overskygger hensynet til børnene
Hvis den voldsudsatte samler kræfter til at forlade den økonomisk voldelige partner, risikerer han eller hun at blive udsat for en økonomisk nedtur. Psykolog Signe M. Hegestand, der har specialiseret sig i arbejde med ofre for psykisk vold, har erfaring for, at mange ofre for partnervold også er udsat for økonomisk vold.

”Det kan virke ubegribeligt, at en far – eller mor – vælger at udsætte sin ekspartner for et så massivt økonomisk pres, at børnene lider under det. Det er imidlertid ikke noget særsyn blandt voldelige ekspartnere. Den økonomiske stalking kan bestå i, at han eller hun udsulter sit offer økonomisk ved at nægte at sælge eller overtage den fælles bolig, nægte at betale børnebidrag eller nægte at indgå aftale om bodeling, så bodelingen trækker ud i årevis med dyre advokatregninger,” påpeger psykologen.

”I den situation kan den voldsudsatte stå tilbage med søvnløse nætter, stakkevis af regninger og ubetalte girokort, hvilket helt grundlæggende truer eksistensen og overlevelsen i dagligdagen. I værste fald er det så nedbrydende, at det ender med en langtidssygemelding, PTSD, angst, stress og førtidspension.”