REPLIK: NÅR MADS STRANGE MANSPLAINER, FØLER HAN SIG I SIN GODE RET TIL AT TALE NED TIL KVINDER

Konservative Studerendes formand forsøger at mansplaine feminister, hvorfor resultatlighed skulle være et misforstået mål for ligestilling. I stedet afslører han en afgrundsdyb uvidenhed om, hvordan fordomme om køn styrer kvinders og mænds adfærd, præferencer og livsvalg, skriver Via Christensen og Anne-Mette Barfod.

Under overskriften "Kære feminister: Lad mig mansplaine, hvorfor vi skal fokusere på lige muligheder og ikke resultatlighed" slår formanden for Konservative Studerende, Mads Strange, et slag for, at kvinder og mænd fra naturens side har forskellige præferencer, hvilket skulle være årsagen til, at flere mænd når til tops i erhvervslivet, mens flere kvinder eksempelvis bliver sygeplejersker.

Begrebet mansplaining defineres som "at forklare noget til nogen, som regel en mand til en kvinde, på en måde, der betragtes som nedladende eller ringeagtende", og når Strange bruger det ord i overskriften, illustrerer det med al tydelighed, at han føler sig i sin gode ret til at tale ned til kvinder. Den unge mand er ikke alene.

Han trækker på en historisk tradition, hvor kvinden med den franske filosof Simone de Beauvoirs ord er "det andet køn", hvilket også er titlen på hendes kendte værk fra 1949.

Når vi læser Stranges indlæg, er vi ikke kommet et skridt videre: Manden er stadig standarden, mennesket, den ophøjede, der føler sig i sin gode ret til at mansplaine. Det gennemsyrer hele vores kultur og stribevis af direktionsgange, bestyrelser, fag og brancher.

Kassetænkning overskygger kvinders talent

Når en mand signerer et kunstværk, stiger prisen. Når en kvinde signerer et kunstværk, falder den. I et eksperiment får præcis de samme kunstværker henholdsvis en mands eller en kvindes signatur – og det er afgørende for prisen.

Det kan man høre i en udsendelse om prisfastsættelse i kunstverdenen, som britiske BBC Radio 4 sendte i denne uge. Gallerierne opfatter mænd som mere ambitiøse og har derfor højere forventninger til en upcoming mandlig kunstner, hvilket påvirker prisdannelsen.

I de fleste vestlige lande er vi enige om, at der er bestemte værdier, der særligt er knyttet til mænd, og andre til kvinder. Vi har i årtusinder set mænd som handlekraftige, modige, stærke og fokuserede på at skabe individuelle resultater. Og vi har set kvinder som svage, omsorgsfulde, tilbageholdende og fokuserede på fællesskabet.

Med de briller på er mænd typisk blevet kunstnere, ledere og meningsdannere, mens kvinder har taget sig af hjemmet eller valgt et omsorgserhverv. Kulturen styrer også mænds og kvinders forbrugeradfærd, så flest mænd køber motorcykler, mens flest kvinder køber økologiske æg.

Det at inddele verden i "kasser" er en naturlig måde for mennesker at tolke, forstå og forsimple den komplekse virkelighed, så vi kan overskue den. Ulempen er, at vi overser de individuelle og unikke træk ved de mennesker, vi møder, og derfor overser vi kvinders talent i kunstverdenen, i politik, på ledelsesgangen, i Stem-fagene – you name it.

Når vi inddeler mennesker i "kasser", overser vi de individuelle og unikke træk ved de mennesker, vi møder. Derfor overser vi kvinders talent i kunstverdenen, i politik og på ledelsesgangen, skriver kommunikationsrådgivere i replik til Mads Strange. Foto: Kevin Shakir/Ritzau Scanpix

Det handler ikke om præferencer

Derfor tror sundhedsplejersken, at moren har mere styr på barnets trivsel end faren. Lærere og uddannelsesvejledere tror, at drengene er bedre til matematik end pigerne, og ledere tror, at mænd er bedre chefer end kvinder. Det samme tror både drenge, piger, mænd og kvinder måske også selv.

Vi kan godt kalde det præferencer, som Mads Strange gør, men de udspringer af vores kultur og er så forankrede, at vi næsten ikke ser dem – og som ung, hvid mand gør man slet ikke. Problemet med disse kønsspecifikke præferencer er imidlertid, at vi ikke udnytter hele talentmassen, hvilket samfundsøkonomisk ikke er optimalt. Erhvervslivet mister både talent- og kundepotentiale.

Uanset køn bliver vi som mennesker ustandseligt mødt med forudindtagede holdninger og fordomme. Jobansøgninger skrevet af kvinder bedømmes mere negativt end præcis samme ansøgning med en mands navn på.

Kvinder, der tager ordet i den offentlige debat, oplever at få spandevis af lort i hovedet, mens mænd slipper langt lettere. Vores kulturelle forventninger til, at kvinder holder sig i baggrunden, er dybt forankrede – også i kvinderne selv.

Når mænd er mere voldelige, klarer sig dårligere i uddannelsessystemet og oftere begår selvmord, handler det også om bias, ulighed og kønsspecifikke forventninger til drenge og mænd om, at de ikke behøver at gøre sig umage med lektierne, gerne må larme og først og fremmest skal være stærke og rationelle.

Så lad os hjælpes ad med at lette låget på kønskasserne med visdom, så vi alle kan leve rigere liv – i stedet for at holde fast i bagstræberiske fordomme om mænds og kvinders naturlige præferencer.

Lad os mødes i øjenhøjde.