Maria Thiemer, konsulent i Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)
Sproget er fuldt af køn. Ikke bare grammatikkens opdeling i hankøn og hunkøn, men alle de forskellige værdier, vi knytter til mænd og kvinder, når vi taler og skriver. Det afspejler sig i den måde, vi taler og skriver på arbejdspladsen, de ord, mænd og kvinder bruger, når de taler om sig selv, og de forskellige måder, vi taler til og om mænd og kvinder. Og det begynder allerede med børnene. Hver gang vi roser en lille pige for at være yndig og en dreng for at være dygtig, er vi med til at reproducere den ældgamle opdeling mellem kønnene.
Heldigvis kan du arbejde med din virksomheds sprog og på den måde geare den til at møde alle medarbejdere, eksterne partnere, kunder, studerende eller andre interessenter med ligeværd.
På workshoppen kan vi tage udgangspunkt i jeres eget materiale: webtekster, brochurer, e-mails - eller vi kan arbejde med generisk materiale, som vi har med. Vi afdækker i fællesskab, hvor mangfoldigt og inkluderende jeres sprog er, og udvikler retningslinjer for, hvordan I kommer skævheder til livs.
Kodeordet er fælles læring og udvikling - ikke streger med rød kuglepen!
Copyright © Genderwise 2024