KVINDERNE KAN, VIL OG TØR – DET ER MAGTFULDE MÆND I JAKKESÆT, DER SKAL SKABE FORANDRINGER

Der er alt for meget fokus på kvinder, når vi hører om, hvorfor der mangler kvinder i topledelser, bestyrelser, på byggepladsen og på de tekniske uddannelser. Vi skal i langt højere grad sætte fokus på mænd.

Anne-Mette Barfod og Via Christensen, hhv. cand.polit. og cand.mag., strategiske kommunikationsrådgivere, Genderwise. Publiceret i Berlingske den 24. februar 2021

Erhvervslivet har i årevis investeret massivt i programmer, netværk og mentorordninger for kvinder. Men investeringerne har ikke givet det nødvendige afkast i form af væsentligt flere kvinder i topledelser, bestyrelser, på byggepladsen og på de tekniske uddannelser. Derfor har vi brug for markant nytænkning.

En af stopklodserne i bestræbelserne på at tiltrække flere kvinder til områder, der traditionelt har været domineret af mænd, er, at mange virksomheder ser på udbud i stedet for på efterspørgsel. Tænkningen er, at ’vi har ikke kvinder nok’, ’kvinder mangler selvtillid og ambitioner’, ’kvinder skal blive bedre til at netværke’, ’kvinder vil hellere være husmødre, ’kvinder gider ikke tekniske fag’ osv. Med afsæt i dette forældede og begrænsende kvindesyn fokuserer erhvervslivet på, at det er kvinderne, der skal lave sig om, blandt andet ved at lade sig inspirere af kvindelige rollemodeller og blive mere modige, stålsatte – ja, vel nærmest mere maskuline.

Men det giver ikke mening at sige til kvinderne, at de skal stramme sig an og tage deres karriere mere alvorligt. Det gør de nemlig i forvejen. Kvinderne er i overtal på universiteterne, og ufattelig mange kvinder læser bøger om personlig udvikling for hele tiden at optimere sig selv. Problemet er snarere, at alt for mange stadig ubevidst tænker, at kvinder skal være mere som den stereotype, mandlige leder. Det har vi netop set et meget konkret eksempel på med debatten om, hvilket tøj karrierekvinder kan tillade sig at gå i. Her er stærke kvinder lige nu ude med det budskab, at det rent faktisk er muligt at være kompetent og samtidig havde udslået hår og røde negle.

I stedet for at rette op på kvinders 'mangler' skal vi hellere stille skarpt på de underliggende, strukturelle problemer i erhvervslivet og på uddannelsesinstitutionerne. Der er tale om et system bygget på et forældet syn på kvinder og mænd, hvor en snæver mandestereotyp er normen, og kvinden er afvigelsen. Mænd er og har altid været omdrejningspunktet for dette system, og den dag i dag drager mænd fordel af systemet, uanset om de er tilhængere af en patriarkalsk struktur, hvor det er farmand, der styrer, eller de bare nyder godt af systemets indbyggede muligheder og fordele for mænd. Det er et system designet til 

karrieremænd, som traditionelt var familiens hovedforsørger, og det udstøder ubevidst de mænd, som ikke fungerer i systemet, og de kvinder, som ikke formår at tilpasse sig.

Ideel arbejdstager

Mange arbejdspladser – ja, hele industrier og brancher – er designet af mænd til mænd. Derfor bærer mange organisationer ubevidst ideen om en ’ideel arbejdstager’, og det er typisk en mand, som ikke er nødt til at jonglere mellem forpligtelser på jobbet og i familien.

At skabe en lighedskultur er et kritisk skridt i retning af at sikre, at alle mennesker uanset køn og kønsorientering har en reel mulighed for både at være sig selv, nå professionelle mål og imødekomme familiens behov.

Det er et arbejde, som starter hos topledelsen – som i dag i vid udstrækning er midaldrende mænd, der synligt bærer den maskuline kultur ved at iscenesætte og brande toplederjobbet og organisationen ved at iføre sig jakkesæt og slips. Så kære topleder – smid jakken og slipset, og vis, at ikke alle topledere er skåret over præcis samme læst. Udvis handlekraft og ansæt kompetente kvinder i stedet for at tale om, hvad der er galt med kvinder. Tag ansvar for at bryde de forældede kønsnormer.

Sidder på magten

Det er i høj grad mandlige topledere, der skal kæmpe for ligestilling, for det er dem, der sidder på magten. De skal ikke kun gøre det, fordi det er etisk rigtigt, men fordi det styrker bundlinjen at få en større andel af landets talentmasse i spil. Det skal være et strategisk mål, en stærk ambition, en effektiv og målbar handlingsplan, hvor virksomheder, organisationer, uddannelsesinstitutioner og samfund skaber grobund for fornyelse og vækst.

De ledelser, der fastholder kvinder og mænd i stereotype kønsstandarder, skaber og vedligeholder barrierer for alle medarbejdere, men også for virksomhedens fremdrift og konkurrencekraft. Og de udstiller deres manglende formåen, når vi ser familieportrættet af den øverste ledelse og bestyrelsen, der ligner kloner af hinanden med få eller ingen kvinder til stede.

Hvis virksomhederne ikke selv kan få øje på det, har de brug for et bedre spejl: Det er negativ corporate og employer branding. De har alt at vinde, for der er ikke noget galt med kvinder, og der er ikke noget galt med mænd. Der er noget galt med systemet, stereotyperne og normerne!

Se flere debatindlæg her.