Fra Poseidon til pioner: Kvinder i søfartsbranchen

'Min skat, du kan stole på mig', crooner Otto Brandenburg i filmen Sømand i knibe fra 1960. Selv om det er længe siden, tegner sangen et kønsstereotypt billede af sømanden og livet til søs. Hvis vi vil have flere kvinder til at vælge en blå karriere, må vi komponere nye sange om søfolk

29. maj 2024


Danmark er en søfartsnation, siger vi tit til hinanden, og det gælder, lige fra vikingerne stævnede ud på deres langbåde for tusind år siden, til i dag hvor vores flåde af kolossale containerskibe fragter varer rundt over hele jordkloden. Vores kystlinje er over 8000 kilometer lang – længere end både Tyrkiets, Indiens og Chiles! – en halv million skibe anløb danske havne i 2023, og samlet set arbejder omkring 50.000 danskere i de maritime erhverv.


Historisk set har vi talt om sømanden, men en nation består både af mænd og kvinder. I konkurrencen om unge talenter er det derfor kun logisk, at den maritime branche (ligesom mange andre brancher i disse år) spejder i horisonten efter kvindelige medarbejdere. ’Det blå Danmark’, som branchen benævner sig selv, er kendetegnet ved at have en meget lav andel af kvinder – kvinder udgør 2 procent af besætningerne på skibe, mens 50 ud af de 850 studerende ved søfartsuddannelserne i 2023 var kvinder, svarende til mindre en 6 procent.


En mand i hver havn?
Alt det er svært at ændre på, for branchen er præget af en stærk maskulin kultur med klassiske maskuline værdier som råstyrke, udholdenhed og mod – og drømmen om en pige i hver havn. Den drøm kan vi ikke bruge, når vi skal sælge faget til kvinderne, for selv om det snart er 65 år siden, Otto Brandenburg charmerede med sit flabede smil i biograferne, er det stadig en del af vores kultur, at kvinder skal være mere dydige. En mand i hver havn vil ikke være 'comme il faut' – heller ikke selv om vi befinder os i 2024.


Historisk set er sømanden også en romantisk figur, eventyreren og den evige rejsende, en vandrer mellem verdener, en bærer af historier og sange. Otto Brandenburgs ’Alle sømænd er glade for piger’, som du kan høre her på siden, fanger essensen af denne frie og ubekymrede tilværelse – men handler også om søgen, længsel og måske ensomhed.


Brandenburg synger om havet og livet til søs – men han synger mandens sang. Kvinderne i sangen er blot navne, der flettes ind og ud mellem hinanden og nemt kan udskiftes. De er ikke en aktiv del af historien, men staffage i hver havn, ligesom de frække billeder af kvinder, der pryder kahyttens vægge på det gamle filmklip. De leder tanken hen på nutidens mere pornografiske kalendere, som først i disse år er ved at blive pillet ned af væggene i skurvognen på byggepladsen.

Livet til søs er stadig præget af en machokultur – som fortællingen om den frejdige eventyrer med en pige i hver havn, som Otto Brandenburg synger om i klippet her. 

Havets kraft
Selv om filmen har 65 år på bagen, ligger billedet af sømanden – ja netop manden – dybt lejret i vores fælles underbevidsthed. Det er manden, vi ser for vores indre blik, og han er i selskab med den tapre Odysseus, vikingen, marinesoldaten, frømanden og talrige andre mandlige figurer fra havets og skibenes verden. Ja, selv havets gud Poseidon fra græsk mytologi er en bredskuldret og muskuløs mand i bar overkrop med en trefork, som behersker bølgerne og symboliserer havets kraft.


Hvis flere kvinder skal lægge fra kaj, må vi iscenesætte nye kønsroller til søs, som kvinder kan se sig selv i. Vi ved allerede, at kvinderne ikke kan identificere sig med den sømand, som vi kender fra historien. Så hvem er hun? Hvorfor står hun til søs? Hvad er hendes drømme? Hvor finder vi hendes motivation? Hvordan iscenesætter vi livet til søs, så hun bliver draget mod de blå oceaner?


Lad os skabe en ny fortælling
Kontakt os, hvis du gerne vil have inspiration til at skabe en ny fortælling, som alle – uanset køn – kan spejle sig i. Måske vil den fortælling også tiltrække flere mænd, som ikke drømmer om at ligne Poseidon.

KOM MED UD PÅ DET BLÅ OCEAN!


Vi er ikke kun landkrabber i Genderwise. I 2010 tog Via orlov fra sit kommunikationsjob og sejlede fem måneder med skoleskibet Picton Castle fra Canada til Cookøerne i Stillehavet. Her lærte hun at stå til rors, tage solhøjden, splejse tovværk, pudse messing og gå op i rigningen.


For os i Genderwise betyder det blå ocean også noget andet. I teorien om Blue Ocean Strategy er det nemlig det store åbne marked, hvor en virksomhed ikke har nogen konkurrenter, fordi den har formået ad skille sig ud, være innovativ og fortælle nye historier om sig selv, sine kunder, medarbejdere, visioner og horisonter.