Karen Blixen udsendte sin første bog ’Syv fantastiske fortællinger’ i USA i 1934 under pseudonymet Isak Dinesen. Mange læsere har sandsynligvis forestillet sig, at det var en mand, der havde skrevet bogen, og det kan meget vel have været en fordel for salgstallene.
Nu skulle man tro, at verden var forandret, her snart 100 år efter at ’Syv fantastiske fortællinger’ udkom, fordi vi har fået mere ligestilling – ja, nogle mener endda, at vi har ligestilling her til lands. Men virkeligheden er, at der er stor forskel på, om forfatteren er en kvinde – eller en mand.
Kulturministeriet har udgivet en ny rapport om læsekulturer blandt voksne danskere i 2022. Rapporten viser, at selv om kvindelige forfattere høster ros og anerkendelse og topper bestseller-listerne, så foretrækker mænd at læse bøger af mænd.
Et repræsentativt udsnit på 2.752 danskere over 15 år er blevet bedt om at notere titel og forfatter på den bog, de sidst har læst. Sammentællingen viser, at cirka 80 procent af de bøger, mændene har noteret, er forfattet af mænd, mens kvinderne stort set læser lige mange bøger af kvindelige og mandlige forfattere.
Bag undersøgelsen står Jacob Ørmen, der forsker i mediebrug på Københavns Universitet. Han har også set på, om tendensen går på tværs af alder. Det gør den: Mænd læser konsekvent flest bøger af mænd, mens kvinder i alle aldre læser på tværs af køn. Alligevel vil kun de færreste erkende, at de har forudfattede meninger om en bog – afhængigt af forfatterens køn.
Kilde: Rapporten Læsning i forandring, Kulturministeriet 2023.
Karen Blixen. Foto: Rungstedlund
”Ikke overraskende svarer de, at det betyder nærmest ingenting. Ingen vil vedkende sig eller er sig bevidst, at forfatterens køn betyder noget for deres valg af litteratur,” siger Jacob Ørmen til Politiken. Problemet er bare, at mænds faktiske vaner ifølge undersøgelsen viser et andet mønster. I praksis synes mænd, at det er mere interessant at læse, hvad mænd skriver, end hvad kvinder skriver. Dette på trods af, at mænd i gennemsnit giver skønlitteratur af skrevet af kvinder en vurdering på 3,9, mens de giver bøger af mænd 3,8 ifølge den engelske forfatter og journalist Mary Ann Sieghart bog ’The Autority Gap’ (2021).
Derfor er vi ikke nået så langt, som vi gerne vil tro – og måske skulle flere kvindelige forfattere følge i Karen Blixens fodspor og udgive under pseudonym. Det er i hvert fald en vej til at få både kvindelige og mandlige læsere.
Når vi arbejder med branding, kan vi beslutte os for, hvem vi gerne vil være, og dernæst arbejde os hen imod at blive netop det. På den måde kan branding og selviscenesættelse være en effektiv strategi til at nå det mål, vi stræber efter, både på det personlige og det professionelle plan.
Anne-Mette Barfod, Genderwise
Copyright © Genderwise 2024