DRONNINGEN ER IKKE HOPPET MED PÅ KARETEN, NÅR DET GÆLDER EMPATISK LEDERSKAB OG KOMMUNIKATION

Hun er statsoverhoved. Hun er chef. Hun er afholdt i og udenfor kongeriget. Der er i det hele taget meget godt at sige om dronning Margrethe, og derfor er der nok mange af os, der undrer os i disse dage. Beslutningen om at fratage halvdelen af børnebørnene prinsesse- og prinsetitlerne savner empatisk lederskab og kommunikation.

Empatisk lederskab er hot. Empati sætter lederen i stand til at sætte sig i sine nærmestes sted. Ved at gøre det, kan lederen tilrettelægge såvel sit lederskab som sin kommunikationsindsats på en sådan måde, at mennesker ikke føler sig overset, blæst omkuld eller ligefrem kørt over med en damptromle. Imidlertid er hele Danmarks dronning ikke hoppet med på den karet, og derfor er Kongehuset i disse dage endt i en kritisk mediestorm, der skader det kongelige brand. Som stats- og familieoverhoved har dronningen - tilsyneladende nærmest enevældigt - besluttet, at prins Joachims børn skal fratages prinsesse- og prinsetitlerne fra 1. januar 2023.

Der kan være gode grunde til dronningen beslutning. Hendes to sønner kronprins Frederik og prins Joachim har fået mange børn, så vi i alt har otte prinser og prinsesser i den generation. Dronningen har tidligere besluttet, at det kun er prins Christian, der som fremtidig tronarving skal modtage årspenge. De øvrige syv prinser og prinsesser skal finde deres egen vej og skabe deres eget forsørgelsesgrundlag i livet. Det er derfor ikke umiddelbart hensynet til statens finanser i krisetider, der har motiveret dronningen til at stryge titlerne.

Derfor er dronningen ude på at skråplan
Kongehuset er for mange af os et samlingspunkt, men med dronningens overraskende og vel også forhastede beslutning om at fratage prins Joachims børn deres prinse- og prinsessetitler, er der kommet kurrer på tråden i kongehuset.

Da Kongehuset udsendte en pressemeddelelse om beslutningen den 28. september, reagerede grevinde Alexandra, der er mor til prinserne Nikolaj og Felix med at give udtryk for, at hun var chokeret, og ifølge grevindens presserådgiver kom ’udstødelsen’ som et lyn fra en klar himmel for børnene.

Det er næppe været dronning Margrethes ønske, at børnebørnene skulle føle sig udstødt, og da dronningen samme aften blev stoppet af en journalist foran Nationalmuseet, blev hun da også ganske mundlam, da journalisten fortalte om børnebørnenes reaktion. Dronningen havde jo gjort det for børnenes skyld, så de selv kan bestemme over deres eget liv og fremadrettet ikke føler sig forpligtede i forhold til kongehuset, lod hun forstå.

Imidlertid har dronningen som topleder og familieoverhoved overset, at beslutningen sårer mennesker omkring hende – mennesker, som ikke føler sig orienterede eller taget med på råd. Beslutningen er kort sagt hverken truffet eller kommunikeret med tilstrækkeligt empatisk lederskab.

Hastværk er lastværk
Hos Genderwise beskæftiger vi os normalt ikke med royalt stof, og vi har den allerstørste respekt for dronningen, som netop har fejret sit 50-årsjubilæum som landets regent. Imidlertid fortæller et videoklip, filmet af Ekstra Bladet med prins Joachim den 29. september, at hans børn er meget kede af det, og her møder vi ikke bare en prins, men også en far til fire, der er dybt berørt af sin mors temmelig enevældige beslutning:

Dronning Margrethe kunne med fordel have brugt empatisk ledelse og kommunikation, når det gælder beslutningen om at fratage prins Joachims fire børn deres prinsesse- og prinsetitler. I stedet valgte dronningen en meget autoritær ledelses- og kommunikationsstil, som måske kunne fungere i gamle dage, men som i dag virkelig skader Kongehusets corporate brand.

”Jeg fik fem dages varsel på det her. Til at fortælle mine børn, at til nytår bliver deres identitet taget fra dem. Jeg er meget, meget ked af det over at se dem kede og uforstående overfor det, der sker hen over hovedet på dem.”

Det er ifølge royale eksperter historisk, at en konflikt i Kongehuset på den måde udspiller sig for åbent tæppe, og for at gyde olie på vandene er kronprinsesse Mary stået frem med et lidt diffust forsvar for sin svigermor, som reelt bidrager til at skabe en kløft mellem kronprinsen og prins Joachim:

”Forandring kan være umådelig svær og kan gøre ondt. Det har de fleste prøvet. Men det er ikke ensbetydende med, at beslutningen ikke er den rigtige… Vi kommer også til at se på vores børns titler, når den tid kommer.”

Det kunne dronningen have gjort
Som stats- og familieoverhoved kunne dronningen have valgt at inddrage alle berørte parter i beslutningen og ad den vej sikre sig familiens opbakning, før pressemeddelelsen blev sendt ud. Det ville kræve, at dronningen på forhånd satte sig ind i, hvordan beslutningen om at fratage de fire børnebørn deres titler ville påvirke hele familiens dynamik. Det er ikke altid let at gennemskue, men der er ingen tvivl om, at det i enhver ledelses- og kommunikationsbeslutning betaler sig at inddrage og lytte til de mennesker, som bliver ramt af beslutningen. Måske kan beslutningen justeres, så alle interessenter kan bakke den op.

Samtidig er det naturligvis vigtigt, at kommunikationen er veltilrettelagt, så den ikke løber løbsk. Det har dronningen og Kongehuset ikke formået at sikre, og det rammer det kongelige brand og legitimitet. Værre bliver det af, at prins Joachim den 1. oktober udtaler til B.T., at han endnu ikke har hørt fra dronningen, hvilket tyder på en ringe krisehåndtering fra dronningens side. I stedet for at tale med sin søn,taler kronprinsessen og efterfølgende også prinsesse Benedicte til dronningens forsvar.

USA's tidligere præsident Barack Obama har sagt, at freden starter, når i vi lærer at stå i et andet menneskes sko og se verden med hans eller hendes øjne. Disse vise ord kan både dronninger, topchefer, forældre og bedsteforældre drage stor nytte af i fredens tjeneste.

Kontakt Genderwise, hvis du gerne vil høre mere om, hvordan empatisk ledelse og kommunikation kan skabe fred både internt og eksternt og styrke jeres corporate brand: