10.10.2022
For nogle år siden blev jeg interviewet til radioens P3 om, hvad der skulle til for at få flere drenge og mænd fremad i uddannelsessystemet. Mit svar var, at både mænd og drenge skal finde læsebrillerne frem. Ingen bliver god til at spille fodbold uden at træne – og sådan er det også med det boglige
Af Anne-Mette Barfod, Genderwise
For nogle år siden blev jeg kontaktet af en journalist, der ville høre, om jeg ville deltage i et interview på P3. Det skulle være et helt kort interview, og jeg måtte godt være lidt festlig og rap i replikken. Det skulle jo nødig være for kedeligt, så de yngre lyttere skiftede kanal.
Allerede på det tidspunkt havde jeg i mange år interesseret mig for ’womenomics’ – sammenhængen mellem kvinder, marked og økonomisk vækst. Journalisten var i den forberedende samtale opmærksom på, at kvinder overhaler mænd på universiteterne, og de seneste tal viser da også, at det stadig er tilfældet i 2022.
Før jeg skulle på live, gik jeg og tænkte over, hvad der egentlig skal til, hvis flere drenge og mænd skal nå længere med de boglige fag, og det var her, det stod klart for mig: De skal finde læsebrillerne frem! Der er ikke nogen vej udenom, så det var det jeg sagde live med en energisk og smilende stemmeføring, som kort tid efter blev akkompagneret af det seneste nye musikhit.
Fodbold og tykke bøger
Jeg har en datter, som var helt vild med at spille bold, da hun var lille. Så snart morgenjuicen var skyllet ned, kunne hun lige nå ud og træne med sin fodbold, og hun blev virkelig dygtig til at jonglere og bruge alverdens fodboldtricks – noget som jeg aldrig selv har været særlig god til. Jeg skal ikke kunne sige, om det er, fordi jeg ikke har talent for fodbold, eller om det er, fordi jeg ganske enkelt ikke blev grebet af boldspil, men en ting er i hvert fald sikker: Det kræver træning, hvis du vil lære at jonglere med en fodbold, ligesom det kræver træning at blive en god forælder – eller få høje karakterer i skolen, gymnasiet og på universitetet.
Denne pointe er central, når vi ser på, hvorfor piger udkonkurrerer drenge i folkeskolen og gymnasiet, hvilket igen fører til, at unge kvinder kan vælge mellem langt flere videregående uddannelser, end drengene kan, når de står med deres karaktergennemsnit fra gymnasiet eller HF. Jeg er nemlig overbevist om, at drenge hverken er klogere eller dummere end piger. Drenge øver sig bare i højere grad end piger på at charme sig igennem og drible sig til anerkendelse. Det kan helt bestemt betale sig i erhvervslivet, hvor det er en fordel at være ekstrovert og sælge sig selv, men det giver ikke point ved en skriftlige eksamen i dansk stil i gymnasiet.
Det skal være sejt at læse bøger
Der er ingen tvivl om, at det af mange drenge bliver set som ’tøset’ at være flittig, lave lektier og række hånden op i timen – ligesom den pæne, flittige pige i Bølle-Bob-filmen. Jeg ved det, fordi jeg som mor til fire piger har hørt om, hvordan pigerne i nogle af klasserne blev brugt som bolværk. Fordi pigerne var så stille og flittige, skulle de placeres mellem to drenge, så de kunne lægge en dæmper på gemytterne, og drengene også kunne koncentrere sig om det boglige. En af mine piger sagde til mig for nylig, at det var så irriterende, for det blev svært at koncentrere sig, når der sad to drenge, som ikke gad skolearbejdet – en på højre side og en på venstre.
Drengene mente, at det var sejt at forstyrre undervisningen, og i nogle af mine pigers klasser var der store problemer med alle disse vilde Bølle-Bob’er. De var også et problem for de drenge, der ikke var vilde med fodbold, og som rent faktisk gerne ville alt det boglige. Disse mere stille drenge var bare ikke så populære og lå ikke så højt i drengenes hierarki i klassen. Til gengæld tør jeg æde min gamle hat på, at det er disse stille og flittige drenge, der når længst i uddannelsessystemet – også selv om jeg ved, at nogle af dem blev mobbet, fordi de ikke ville spille fodbold.
Vores forventninger til drenge og piger er stadig præcis som i Bølle-Bob-filmene, skriver Genderwises Anne-Mette Barfod. Det er cool at være fræk, og kedeligt at læse lektier.
Vores forventninger til drenge og piger
Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at vi skal arbejde med vores forventninger til drenge og piger, hvis vi skal have flere drenge til at klare sig godt på de boglige uddannelser. Det er ikke en feminiseret folkeskole, der bærer ansvaret for, at drenge ikke sidder stille, men er sprængfyldt med spilopper. Ansvaret ligger hos lærerne og andre voksne, der falder på halen over drenge, der charmer sig igennem, er lidt højrøstede og ikke rigtig gider at sidde stille på stolen.
Til et forældremøde på en af mine pigers skole sagde en af lærerne på et tidspunkt, at pigerne var for stille i klassen. De skulle sige noget mere. Der er der intet nyt i. Det har langt de fleste piger fået at vide i skolen. Det, der fik mig til at spidse ører var, at læreren også sagde til pigerne: ”I ved godt, at der er drenge, der kæfter op hele tiden, uden at de ved noget om det, de taler om. Derfor vil det være herligt, hvis alle de stille piger – som rent faktisk har læst deres lektier – også siger mere i timerne.”
Men det er jo ikke rigtig en del af flinkepigerollen at råbe højt, ligesom det ikke rigtig er en del af den seje drengerolle at være flittig med lektierne. Derfor har vi mere end nogensinde brug for at bryde alle de stereotyper, som begrænser vores børns udfoldelsesmuligheder – ikke bare i folkeskolen, på gymnasier og universiteter, men også indenfor håndværksfag, der særligt tiltrækker drenge. Som en mor på et tidspunkt sagde til mig:
”Det kan da godt være, at det kunne være noget for min datter at blive håndværker, men helt ærligt, hvem har lyst til at gå sammen med alle de vilde drenge fra folkeskolen, der ikke kunne sidde stille i timerne?”
Copyright © Genderwise 2024
