Attraktiv i egne øjne: Når selvbilledet møder virkeligheden

Af Anne-Mette Barfod og Via Christensen, Genderwise. Publiceret på Mestertidende.dk 14. juni 2024

”Kom nu ind i kampen, kvinder – mester har brug for jer!” Sådan skriver seniorjournalist Klaus Tøttrup i en leder Mester Tidende den 10. juni. Hans indspark går på, at håndværksfagene har gjort alt, hvad de kunne, for at gøre sig ”lækre” over for kvinderne. Derfor mener Tøttrup, at ”det er helt uforståeligt og uden for enhver fornuft”, at kvinderne er underrepræsenterede både i ledelsen og ude på byggepladserne. Han mener, at det nu er kvindernes tur til at komme på banen og ”sætte røven i klaskehøjde”, som han udtrykker det.  

Der er imidlertid et par ting, Tøttrup ikke tager med i ligningen, for branchens selvbillede er tilsyneladende noget ude af trit med virkeligheden:

1. Frit uddannelses- og karrierevalg: Vi lever i et frit land, hvor det 100 procent er op til den enkelte at vælge sit fag. Når kvinder fravælger byggefaget, er det fordi kvinder vil noget andet og ikke finder branchen ”lækker nok”. Ligesom supermarkedet ikke kan bede en kvinde om at købe noget, hun ikke har lyst til, kan byggebranchen ikke bede kvinder om at ”sætte røven i klaskehøjde”.
   
   
2. Branchen er iscenesat af mænd med mænd i hovedrollerne: Rollerne i byggefagene har traditionelt været besat af mænd – smeden, elektrikeren, mureren, blikkenslageren, mekanikeren – mænd og atter mænd. Vi udfylder alle sammen nogle kønsroller, og i byggefagene har det traditionelt været mænd, der har spillet alle hoved- og biroller. Hele branchen er iscenesat af mænd, og derfor er er der brug for en nyopsætning og nyfortolkning at hele manuskriptet og iscenesættelsen af branchen, så kvinder kan se sig selv i rollebesætningen.
3. Sproget er maskulint: At gøre sig lækker er vigtigt, men som Tøttrup erkender i sin leder, formår mange virksomheder i byggeriet ikke at sælge billetter til kvinderne. ”En kulturelt betinget træghed” blokerer med Tøttrups ord for, at ”kvinder har mod og (mands)hjerte” til at ”komme ind i kampen”. Men hvorfor skal kvinder overhovedet vælge et fag, der iscenesætter sig så maskulint, bruger kampretorik og forlanger mod og (mands)hjerte” af kvinderne? Den sprogbrug er der næppe mange kvinder, der finder attraktiv. Faktisk er den nok med til at bekræfte kvinders værste fordomme om branchen.

Genderwise arbejder med iscenesættelse af uddannelser og arbejdspladser ved at tænke kønsroller og -normer ind i kommunikations- og brandingindsatsen.