FLEST FORSKERE ER MÆND

Vi betragter videnskab som upartisk og neutral. Men i praksis er der næsten dobbelt så mange mandlige forskere i Danmark som kvindelige. Det giver en skævvridning både af emner, bevillinger, resultater og indflydelse.

16. maj 2024

I 2020 var 35 % af den samlede forskerstab på de danske universiteter kvinder. Dobbelt så mange mænd som kvinder er altså forskere.

Videnskab stræber efter objektivitet, men i praksis har den gennem århundreder primært været udført af mænd. Verden, naturen, kulturen, samfundet og menneskekroppen er blevet undersøgt af et mandligt blik og analyseret ud fra et mandligt perspektiv.

Det er ikke uden betydning, hvis øjne der kigger i mikroskopet eller i kikkerten. Hvis der er flest mænd, flest med dansk baggrund, og flest der kommer fra de højere socialklasser, vil det påvirke, hvad der forskes i, og hvilke resultater der får mest bevågenhed.

Videnskabs-manden
Mange mennesker har en forforståelse af at eksperten, lægen, forskeren og universitetslæreren er en mand – eller at det er bedst, hvis han er en mand. Mænd forbindes nemlig ofte med kompetencer. I 2016 viste en international undersøgelse, at studerende evaluerer mandlige undervisere højere end kvindelige. Det går ikke kun ud over den enkelte kvindelige universitetsansatte, men over faget og forskningen på området.

Når der er flest mandlige forskere, er det også mænd, der får flest forskningskroner fra de fonde, der støtter forskning. I dag følger andelen af kvindelige forskere, der modtager midler, dog nogenlunde andelen af kvindelige forskere (som altså stadig kun svarer til halvdelen af de mandlige). Tidligere har der været endnu færre kvinder, der modtog støtte – så udviklingen bevæger sig langsomt mod mere ligestilling.

Undersøgelser viser samtidig, at kvinder ofte har sværere ved at få forskningsartikler udgivet end mænd. Amerikansk forskning viser samme tendenser for forskere, der har en minoritetsetnisk baggrund, eller som kommer fra en social baggrund, hvor der er få akademikere.

Flest kvinder tager en lang uddannelse

De sidste 30 år har kvinder har overhalet mænd, når det kommer til at tage en lang videregående uddannelse. I 1991 havde 6,3 % af alle mænd mellem 30 og 34 år en lang, videregående uddannelse, mens det kun var 4 % af kvinderne. I 2021 er tallet for begge køn steget markant – og samtidig har kvinderne overhalet: 25,3 % af kvinder på 30-34 år havde en lang, videregående uddannelse i 2021 mod 19 % af mændene.

Men selv om der er flere kvinder end mænd, der studerer ved de danske universiteter, står undervisning og ledelse i mændenes tegn. Kun 24 % af professorerne er nemlig kvinder. Til sammenligning er 34 % af lektorerne og 43 % af adjunkterne kvinder. Der er altså flest kvinder på de lavere akademiske niveauer.

Det fænomen kalder man med et engelsk udtryk for ’the leaky pipeline’ eller på dansk ’den utætte rørledning’. Det er udtryk for, at kvinderne falder fra op igennem det akademiske system. De forhindringer, de møder, kan handle om kultur, fordomme, magt og systemer, som utilsigtet forfordeler mænd.

Maskuline og feminine fag
Hvert år opgør universiteterne, hvor mange mænd og kvinder, der søger ind og bliver optaget på de forskellige uddannelser, og der tegner sig et tydeligt mønster: Uddannelser der har mennesket i centrum, tiltrækker flest kvinder, mens uddannelser, der er centreret om naturvidenskab og teknik, appellerer til flest mænd. Det samme mønster ses blandt forskere, hvor kvinder udgør 45 % af forskerne i humaniora, 43 % i sundhedsvidenskab, 40 % i samfundsvidenskab og kun 28 % af forskerne i de tekniske og naturvidenskabelige fag (som under ét går under betegnelsen STEM). Tallene er fra 2020.

Når der er en overvægt af det ene køn i et universitetsfag, kan det påvirke, hvilke emner der forskes mest i. Den amerikanske økonom Claudia Goldin, som fik Nobelprisen i 2023, forklarer i forbindelse med prismodtagelsen, at der er delområder af økonomifaget, der tiltrækker mænd, og andre, der tiltrækker kvinder. Derfor er der delområder, der er underbelyst, fordi der er færre, der interesserer sig for det. Det gælder fx et ’feminine’ område som sundhedsøkonomi. Økonomi ses ofte som et maskulint fag, men handler ifølge Goldin i bund og grund om mennesker og burde appellere til alle.

Der ligger et stort arbejde i at brande de forskellige universitetsfag, -uddannelser og forskningsområder, så kønsfordelingen – og repræsentationen af minoriteter – bliver mere ligelig. Både for at støtte unge mennesker i at vælge præcis den studieretning, de brænder mest for, og for at sikre en større spredning i, hvilke områder der modtager forskningskroner og derigennem kan fostre innovation og løsninger.

KONTAKT OS

’Den utætte rørledning’, hvor kvinderne langsomt siver ud undervejs i forskerkarrieren fra kandidat mod professor. Kilde: Mænd og kvinder på de danske universiteter. Danmarks talentbarometer 2022. Udgivet af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

”Hvis din virksomhed er, som virksomheder er flest, så sidder der hvide mænd på toppen. Og så må man jo selv tolke på det. Er det fordi hvide mænd har mere talent end alle andre grupper? Eller er det fordi, der foregår noget i organisationsstrukturen, som ubevidst giver en fordel til hvide mænd, så de flyder til tops.”

Joan C. Williams, professor i jura og stifter af Center for WorkLife Law

FLEST FORSKERE ER MÆND

Genderwise tilbyder full service PR-, kommunikations- og brandingløsninger.

Vi har det særlige fokus, at vi indtænker køn og diversitet i brandingarbejdet.