SEXISME OG KRÆNKELSER PÅ JOBBET

Vi er nået langt siden dengang, manden opfattede hustruen og døtrene som sin ejendom. I dag det mest af alt et gammelt ritual, når brudens far fører hende op ad kirkegulvet og overlader ansvaret for hende til brudgommen. Alligevel er det stadig en ubevidst del af vores kultur, at kvinder er underordnet mænd. Dette syn kan føre til sexisme og krænkelser – også på jobbet.

Da tv-vært Sofie Linde holdt sin tale ved Zulu Awards i 2020, blev det startskuddet på det, vi kalder anden bølge af #MeToo i Danmark. Det famøse hashtag spredte sig som en global steppebrand i 2017, da hashtagget blev populært i kølvandet på anklager om seksuelle overgreb begået af filmproduceren Harvey Weinstein. Det er oprettet af advokat Tarana Burke, og flere år inden det for alvor blev udbredt, tweetede skue-spilleren Alyssa Milano en opfordring til at dele #MeToo og tilføje oplevelser om seksuel chikane og seksuelle overgreb.


I 2017 fik #MeToo ikke meget vind i sejlene i Danmark, og på den måde har mange af os tænkt, at forekomsten af sexisme er mindre i et ligestillet land som Danmark. I 2020 tog brugen af hashtagget fart, og hundredvis af kvinder stod frem og fortalte, at de også havde været udsat for sexisme og seksuelle krænkelser på jobbet. Det er ikke bare kendte kvinder fra filmbranchen og medieverdenen, men kvinder på tværs af fag, som oplever grænseoverskridende adfærd fra mænd med magt. Der er samtidig dukket historier om, at mænd, som er minoriteter eksempelvis i omsorgsfag, også oplever sexisme, hvilket tydeliggør problemet med kønsubalance på jobbet. Lige mange kvinder og mænd bidrager til et sundt arbejdsmiljø (link til artiklen om arbejsmiljø).


ET OPGØR MED KVINDEROLLEN

Det er en styrke, at så mange kvinder har fundet modet til at stå frem og fortælle, at de også er eller har været udsat for sexisme og krænkelser på jobbet. Det er en opgør med den stereotype kvinderolle, hvor piger i højere grad end drenge socialiseres til at være høflige, ordentlige, behagelige og tilpassende – alt sammen personlighedstræk, der bidrager til en mere underdanig rolle. At kvinder stadig i alt for vid udstrækning er præget af den traditionelle kvinderolle, ser vi afspejlet i, at kvinder ikke i samme grad som mænd tager ordet på møder, deltager i den offentlige debat og står frem, også selv om deres meninger ikke vinder opbakning.

Krænkelser og sexisme finder dog ikke kun sted på jobbet, men også i det offentlige rum, på de sociale medier og i avisernes kommentarspor, hvor det kræver en god portion kvindemod at stå frem i offentlig-heden. Mange kendte kvinder får hadefulde beskeder i deres indbakke og trusler på livet, hvis de finder modet til at stå frem. Et eksempel på det så vi, da journalist Mette Bluhme Rieck interviewede Jes Dorph-Petersen, som mistede sit arbejde for TV2, fordi en advokat-undersøgelse fandt det dokumenteret, at han har udsat kvinder for krænkelser og grænseoverskridende adfærd.


Det er emne for stor debat, om #MeToo betyder, at uskyldige mænd mister deres magtfulde jobs og ender i den offentlige gabestok; og samtidig har anden bølge af #MeToo fået vores øjne op for, at kvinder stadig i dag bliver udsat for krænkelser. Det gælder på jobbet, i medierne, på universiteterne, i politiske partier, i restaurations-branchen – you name it! Der har også været stemmer fremme i debatten, som har fokuseret på, at det ikke kun er de rige og de kendte kvinder, men også SOSU-assistenten, som oplever seksuel chikane.


DET HANDLER OM MAGT

Vi har en tendens til at tænke, at sexchikane og grænseoverskridende adfærd handler om seksuel tiltrækning, og specielt mandens glubende appetit på sex med unge kvinder. Virkeligheden er, at sexisme og krænkelser i langt højere grad handler om magt end om seksuel tiltrækning. Hvis kvinder stikker næsen for langt frem, er for dygtige, står fast ved deres meninger eller måske truer med at over-hale en hanløve på karrierestigen, så falder hammeren, og kom-mentarerne bliver personlige. Kvinden bliver gjort til et (sex)objekt – en krop uden hoved. Det samme er i virkeligheden tilfældet for den unge, mandlige overlæge, som er omgivet af kvindelige sygeplejersker. Han kan også opleve ikke at bliver taget alvorligt rent professionelt, fordi hans ’gode røv’ bliver fremhævet på bekostning af hans medicinske faglighed.



Sexisme og krænkelser er et arbejdsmiljøproblem, og i dag – hvor mange uddannelsesinstitutioner, organisationer og virksomheder har blik for, at det er en dårlig forretning kun at tiltrække 50 procent af talentmassen – er det et arbejdsmiljøproblem, som der er gode penge i at komme til livs.


Derfor er det nødvendigt at arbejde med kulturen på uddannelses-institutionen eller på jobbet og via intern og eksterne kommunikation, PR og branding at gøre op med gamle skabeloner for, hvad ’rigtige kvinder’ og ’rigtige mænd’ er for nogle størrelser. Tidligere skulle kvinder se godt og frem for alt unge ud for at tiltrække en ægtemand og forsørger. I dag vil langt de fleste kvinder gerne vurderes på deres professionalisme og ikke på gammeldags Lolitadukke-kvaliteter.


SKAB PLADS TIL BÅDE DET MASKULINE OG FEMININE

Virkeligheden er, at vi alle – uafhængigt af vores kønsorientering – har både ’maskuline’ og ’feminine’ træk og sider af vores personlighed. Det er ikke sundt at undertrykke hverken sine maskuline eller sine feminine sider, hvis vi forstår disse sider i traditionel forstand, hvor det feminine er det omsorgsfulde, og det maskuline er det magtfulde.


Vi ved i dag, at mange mænd knækker i de maskuline hierarkier, og alt for mange mænd falder helt til bunds i samfundet, fordi mænd skal være stærke, koste hvad det vil. Når mænd ikke kan tillade sig at være omsorgsfulde, sårbare og have alle de egenskaber, som kvinder gerne må vise, så får mænd ikke mulighed for at drage omsorg for deres egen psykiske sundhed. Tilsvarende får kvinder ikke mulighed for at nå til tops, konkurrere og deltage i den offentlige debat, hvis vi forventer, at kvinden skal være underdanig, blød og føjelig.


Vi har alt at vinde i opgøret med sexisme og krænkelser, for det er skadeligt for alle uanset køn. Derfor ligger det os på sine hos Gender-wise at minimere krænkelser og sexisme og arbejde for en ligeværdig dialog mellem mennesker. Vi har det også som vores ambition at styrke vores kunders corporate brand og employerbrand ved at vise, at både kvinder og mænd bliver taget alvorligt. Alt for mange topledelser og bestyrelser sender i dag et signal om, at det stadig er mænd, der først og fremmest fortjener en plads i topledelse, i professoratet og i den offentlige debat.

Vi tilbyder fx:

FOREDRAG & KURSER


Et foredrag på arbejdspladsen kan sætte fokus på fx trivsel, arbejdsklima og sexisme- Vi holder også kurser for hele afdelinge, hvor I får øjnene op for de dynamikker, der kan medføre fx sexisme, og redskaber til at komme dem til livs. 

ADFÆRDSDESIGN & ARBEJDSMILJØ


Genderwise iværksætter initiativer, der kan skabe en god og sund adfærd på jeres arbejdsplads og styrke det gode arbejdsmiljø. Princippet er at gøre det nemt at gøre det rigtige.


WORKSHOPS



En workshop indgår ofte i vores dataindsamling om arbejdspladsen, og den kan også være katalysator for jeres egen interne ideudvikling, når det gælder om at blive en respektfuld og inkluderende arbejdsplads. 

Det her er ikke noget, kvinder skal stå alene med. Det er ikke alle mænd, der er farlige eller en trussel, men det er alle kvinder, der kender til den frygt.


Jakob Ellemann-Jensen