KULTUR, ADFÆRD & KØNSROLLER

Når vi bliver født, får vi et cpr-nummer, der slutter på et lige eller et ulige tal, som er bestemt af vores køn. Dette køn er ofte bestemmende for hele vores liv. De traditionelle kønsnormer holder os fast i nogle roller, som spænder ben for personlig vækst og forretningsmæssig udvikling. Derfor skal vi være klogere på kønsnormer, adfærd og kultur.

Ordet kultur stammer fra latin og betyder ’det dyrkede’. På den måde står ordet kultur i kontrast til ordet natur, som betyder ’det fødte’ eller det biologiske bestemte.


Kultur kan defineres som den ikke-genetiske videreførelse af adfærd mellem generationer.  

Spoler vi tiden tilbage, har vi traditionelt haft en kultur, hvor det er manden, der har været over-ordnet kvinden, og først i løbet af de seneste 100 år er kvinder gradvist bliver ligestillet med mænd. Alligevel har vi stadig en kultur i samfundet, i vores hjem og på vores arbejdspladser, der direkte og indirekte gør forskel på køn. Vi har nogle for-ventninger til mennesker afhængigt at køn, og disse forventninger bærer kulturen også på jobbet. De er en del af virksomheds- og organi-sationskulturen.


DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED

Når vi alt for ensidist opdyrker pigernes omsorgs-gen, får de lyst til at uddanne sig indenfor om-sorgsfag, mens drengene synes, at matematik, teknik og biler er sejt, fordi vi dyrker drengenes færdigheder på disse områder. Derfor er det ikke tilfældigt, at vi ser flere mænd end kvinder på tekniske, håndværksmæssige eller økonomiske fag.


Den erfarne studievejleder har set, hvilke fag piger traditionelt vælger, og hvilke fag drenge vælger, og derfor bliver pigerne nærmest automatisk an-befalet såkaldte ’kvindefag’, mens drenge bliver anbefalet såkaldte ’mandefag’. De unge gør der-ved allerede med deres valg af uddannelse deres entré på det kønsopdelte arbejdsmarked, hvor mor arbejder i det offentlige og tjener lidt mindre end far, som arbejder i det private. Derfor er det økonomisk mest fornuftigt, at det er mor, der tager barsel og går på deltid. Familiens økonomi skal jo hænge sammen, som vi siger, og familierne skal have deres eget frie valg. Dette 'frie valg' betyder, at kvinder tager omkring 90 procent af barslen.


BARNETS KØN AFGØR FREMTIDEN

Det første vi spørger om, når et lille barn kommer til verden, er, om det er en dreng eller en pige. Mange forældre klæder pigen i lyserødt eller med kjoler og blonder, mens drengen ofte bliver klædt i blå, grå, sort og grøn med bukser. På den måde kan nybagte forældre rent visuelt fortælle verden, hvilket køn barnet har, når parret triller afsted med barnevognen.


Når de nybagte forældre møder mennesker, udbryder de: "Sikke en yndig lille pige" eller "Sikke en sej lille dreng". På den måde tillægger vi både pigen og drengen nogle egenskaber alene i kraft af deres køn. Pigen bliver vurderet på sit ud-seende og drengen på sin styrke. Vi er dermed kulturbærere og medskabere af børnenes fremtid.


DE STILLE PIGER OG DE VILDE DRENGE

I børnehaven og i skolen opfører pigerne sig mere sødt, stille og yndigt end drengene, som kan være mere vilde, larmende og ulydige, og lærerne be-kræfter disse kønsstereotyper, hvorved de bliver yderligere forstærket. Pigerne og drengene op-fører sig i stigende grad, som lærerne forventer, og på den måde er verden en scene, hvor vi spiller vores tildelte roller.


Når vi køber en dukkevogn til pigen og en racerbil til drengen, styrker vi pigens omsorgsrolle og drengens konkurrencegen. Når drengene kæmper om fodbolden, og pigerne klæder sig ud som fine damer, lærer pigerne at de først og fremmest skal tage sig ud, mens drengene skal kæmpe. Som voksne kan kvinder blive kritiseret for deres udseende, hvilket fx tidligere statsminister Helle Thorning Schmidt kan tale med om. Hun blev vurdere på sit tøj i situationer, hvor det burde handle om hendes store politiske ansvar. Til MUS-samtaler bliver mænd opfordret til at udvise handlekraft, mens kvinder bliver rådet til at gøre sig umage.


Pigerne bliver allerede i skolen rost for at sidde stille, være fornuftige og passe deres lektioner, mens drenge får lov til at fylde, hvilket bliver accepteret adfærd og forklaret med, at ’sådan er drenge’ eller 'boys will be boys'. Drengene får derfor plads til at være mere vilde, afbryde, være højlydte, hvilket er en fordel, når de senere skal brande sig på jobbet. Stille og flittige piger falder i højere grad i et med tapetet, bliver overhørt – og underbetalt.

FORÆLDRE SOM ROLLEMODELLER

Nu går kulturen og kønsnormerne i arv til næste generation, og hvis vi skal ændre på det, skal vi være kloge. Vi skal være så vise, at vi gennemskuer stereotyperne og kønsrollerne og gør plads til, at alle uanset køn eller kønsorientering kan bryde normerne og skabe en friere kultur i hjemmet, på jobbet og i samfundet. 


Hvis vi forbinder omsorg, følelser og barsel med kvinder, mens vi forbinder magt, penge og kon-kurrence med mænd, så får vi mænd og kvinder, der udlever disse prædefinerede kønsroller. Så får vi kvinder, som ikke går efter magten og mænd, som ikke tør stå ved deres følelser.


DEN SUNDE KULTUR

Det sundeste for både piger og drenge, kvinder og mænd er at være os selv, så vi rummer både vores egen power og vores følelser. Det er det, der gør os til hele mennesker.


Det kønsopdelte arbejdsmarked er ineffektivt, fordi det afholder mennesker fra at forfølge den karriere, som de brænder for og har talent for. Men det kønsopdelte arbejdsmarked er også ineffektivt, fordi uddannelsesinstitutioner og arbejdsgivere går glip af en stor del af talentmassen. Dermed er det ikke nødvendigvis de klogeste, der bliver pro-fessorer, og ikke nødvendigvis de mest omsorgs-fulde, der bliver pædagoger.


Vi ved, at det er gunstigt for arbejdsmiljøet, når kvinder og mænd arbejder sammen, og derfor kan vi få en sundere kultur, når vi giver plads til, at vi kan være de mennesker, vi er, og når mænd og kvinder arbejder sammen.


DEN GIFTIGE KULTUR

De kønsroller, vi fastholder via den traditionelle kultur er også med til at skabe ulighed og magt-ubalance mellem kønnene. I kølvandet på denne ubalance ser vi sexisme, partnervold, catcalling, voldtægter, krænkelser, overfald og andre former for grænseoverskridende adfærd.  Det bliver hurtigt en kamp mellem køn i stedet for et sam-arbejde. Fronterne kan blive trukket op i de kommende år, fordi kvinder vinder magt i kraft af deres succes på de videregående uddannelser, mens en stor gruppe mænd taber terræn. Det kan vække nogle mænds vrede, fordi disse mænd kan føle, at de mister pondus både på arbejdsmarkedet og i hjemmet. Det er en tab-tab-situation for både kvinder, mænd, uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivet.


VI SKAL TÆNKE KØNSMÆSSIG WIN-WIN

Genderwise tænker i win-win, for ligestilling og ligeværd er ikke et nulssumsspil, men en vinder-strategi, og vi er meget bevidste om, at kultur er adfærd, og at vi skal bryde kønsnormerne, så der bliver plads til at vokse både som mennesker og organisationer.


Join os, så vi sammen kan blive kloge på køn og skabe succes, vækst og udvikling i din organisation.

I denne sjove video bliver tilfældige mænd afkrævet en højere pris end kvinder i pølsevognen, fordi mænd gennemsnitsløn er højere.

Vi tilbyder fx:

KØNSPERSPEKTIV


Genderwise gennemfører tjek af ligestillingen på jeres arbejdsplads eller uddannelsesinstitution. På den måde skaber vi et solidt afsæt for at vurdere potentialet for at tiltrække og fastholde flere kvinder eller flere mænd, afhængig af jeres branche.

UNDERSØGELSER & INTERVIEWS


Genderwise taler med jeres interessenter om deres syn på jeres arbejdsplads eller uddannelsesinstitution. Emnerne kan være alt fra ledelse, ligestilling og sexisme til kønsstereotyper, forskelsbehandling, normer og forventinger.


STRATEGIER


Genderwise udvikler strategier for, hvordan I kan arbejde jer uden om barriererne for ligestilling. Sammen med jer opsætter vi de mål, I stræber efter at nå, og udvikler de værdier, der betyder noget for jer som virksomhed eller institution. Værdierne bryder vi så vi ned i konkrete anvisninger, som medarbejderne kan efterleve i hverdagen.


Man stiller ofte kvinder med krævende jobs spørgsmålet: Hvordan klarer du det hele? Og det bliver mange kvinder irriterede over, fordi man ikke spørger mænd om det samme. Men jeg har fundet ud af, at grunden til, at man ikke stiller mænd det spørgsmål, er, at mænd IKKE klarer det hele. De har ofte nogen, der klarer hjemmefronten. Sådan er det bare. Og derfor skal vi måske som kvinder holde op med at være sure over at få det spørgsmål, fordi det faktisk er unikt for kvinder, at de klarer så meget både i hjemmet og på jobbet.


Helle Thorning Schmidt i Alt for Damerne